I dag har vi været på den såkaldte Sydtur. Efter Dueodde tog vi til Svaneke. Der besøgte vi bolcherkogeriet. Der købte vi en masse bolcher. Bagefter, da vi sad og nød bolcherne, kom der to mænd og sagde at de ledte efter to stærke drenge. Mads og Ivan meldte sig til. Så imens de hjalp med at slæbe køleskabe, kom Sebastian, Jonathan og Mikkel og hjalp til. Resten var inde og prøvesmage is. Da de fem drenge var færdige med at slæbe køleskabe, fik de is.
Fordi at Anne-Sofie havde fødselsdag, havde Mads, Sebastian, Mikkel, Benjamin M og Ivan købt en gigantisk slikkepind til hende. Det blev hun glad for.
Bagefter splittedes folk og nogen gik til sæbebutikken, nogen gik til glaspusteriet, nogen gik lakridsbutikken med det hjemmelavede lakrids og nogen gik tilbage til bolchefabrikken.
Bagefter gik vi tilbage til bussen og tog videre til NaturBornholm.
Vi samledes og vi fik en naturguide, der havde det fantastiske navn Jan. Han startede noget pjat om at Bornholm lå på hele to kontinental plader! Bagefter gik vi videre. Vi kom forbi et vandhul hvor der var to små broer, som Mads ville hoppe i mellem. Jan (guiden) stoppede ham og forklarede at han ikke måtte gøre det, fordi at der boede frøer i hullet. Han forklarede også at der var mange turister der kom hvert år, for at se på frøerne have sex.
Så gik vi videre. Vi kom så forbi et træ med myrer i. Jan kaldte de myrer for Orangemyrer, fordi at de kunne spises og de smagte lidt som appelsinskal. Bagefter så vi aftrykket af en vandmand, hvilket Jan (læreren) var ekstremt begejstret over. Så tog vi hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar